Stress af i varmen på Gran Canaria

Livet er hektisk. Hverdagen er ofte proppet med deadlines på arbejdet, børnene skal til og fra skole, madpakker skal smøres, og man skal handle ind til aftensmad. I Danmark ser vi, hvordan flere og flere mennesker bliver ramt af stress, og det skyldes formodentlig, at vi ikke husker at trække stikket, når hverdagens pligter hober sig op. En af de bedste måder at stresse af på er at tage hele familien med på en ferie langt væk fra de daglige bekymringer, så man kan lade sine batterier op igen.

Gran Canaria har alt, hvad du og din familie skal bruge

Det er langt fra underligt, at Gran Canaria er en af danskernes foretrukne rejsedestinationer. Her er subtropisk varme, som gør, at solen skinner året rundt, her er rige muligheder for at dyrke alverdens sportsgrene, og så er strandene underskønne med deres hvide sand og blå hav. Du kan vandre i de grønne bjerge og udforske den kanariske natur. Du kan også drikke lækre drinks på de mange strandcafeer, mens du søger skygge under de store palmeblade. Kun fantasien sætter grænser på Gran Canaria, så det er bare om at pakke kufferten, bestille flybilletten og tage af sted.

En god forsikring er dit vigtigste eje

Udover solcreme og badetøj er en god rejseforsikring din bedste ven, når det kommer til at føle dig tryg på din ferie. Det er enormt vigtigt at have forsikret sig selv og sin familie således, at uanset hvilken ulykke I skulle blive udsat for, er der nogle, som har jeres ryg og kan betale de eventuelle hospitalsregninger. Her kan du læse meget mere om, hvilken forsikring der passer bedst til dig og dine behov. For selvom man ikke skal bekymre sig om ulykker på sin stressfrie ferie, er det alligevel vigtigt at ikke ende i en ærgerlig situation, hvor man selv skal betale for et eventuelt hospitalsbesøg.

Stress slår flere ihjel, end man tror

I det travle erhvervsliv oplever man måske, at der ikke er plads til at koble af. Så snart den næste deadline er nået, er der ti nye, som skal nås på endnu kortere tid. Det er en ond cirkel, som kun byder ind til, at man bliver mere og mere stresset. Derfor er det vigtigt at mærke efter på sig selv. Har man brug for en pause, så skal man tage den pause. Om det så er en forlænget weekend eller en måned, hvor man blot ligger vandret og ikke behøver at tænke på arbejdet, så er det dét, man skal. Det er ikke for sjov, at man kan få et hjertestop, blodprop eller et mavesår af at være stressramt. Nogle når endda slet ikke at bemærke, hvor stressede de egentlig er, før det er for sent.
Derfor mener vi også, at hvis du kan mærke, at du skal væk fra det hele, så er det bare om at bestille den flybillet og tænke på detaljerne senere.

En ferie for enhver smag

Som nævnt før er der et utal af aktiviteter på Gran Canaria. Har du brug for at ligge i en strandstol under en parasol og endelig læse den bog, som du fik i julegave, så er det her, du skal gøre det. Hvis du vil prøve kræfter med at surfe, er der også de bedste faciliteter til det. Du kan også spille golf, tennis og mange andre sportsgrene på den kanariske ø. Børnene kan også underholde sig selv med leg på stranden eller i poolen, eller med nogle af de mange sportsaktiviteter.

Her er også vandlande, forlystelsesparker, landsby fra urfolkets tid, parker med utallige og unikke dyreshows og meget mere at komme efter.
Hvis du efterlader plads i din kalender til spontanitet, kan du høre de gæstfrie og venlige lokale om steder, som ikke er lige så turistede. Så er du sikker på, at du får en oplevelse ud over det sædvanlige.

close-link