Playa del ingles er den største og mest livlige by på hele Gran Canaria.
Hvis du søger en ferie med et livligt natteliv og sol næsten året rundt, så er Playa del ingles lige byen for dig!
Stranden
Stranden i Playa del ingles er en flot og behagelig strand, som byder på et hav af vandaktiviteter, herunder vandscooter, bananbåde og mange andre aktiviteter. Følger du stranden mod syd, bliver du ført hen til ”Faro de Maspalomas” fyrtårnet i Maspalomas. Langs stranden er der fyldt med kiosker, hvor der kan købes kolde drikkevarer og is.
Shopping center i Playa del Ingles
Der er 5 store centrer i Playa del ingles, hvor det største af dem er Yumbo centeret. Der er rige muligheder for at shoppe i det såkaldte Yumbo center.
Restauranter
Der er fyldt med restauranter i Playa del ingles, men de fleste af restauranterne ligger i de store centrer. Der er et bredt udvalg af restaurant typer i Playa del ingles, de tilbyder seafood, steakhouse og mange andre typer restauranter.
Nattelivet
Playa del ingles er kendt for deres livlige natteliv, som tiltrækker massevis af unge og fest glade mennesker året rundt. Nok det mest festlige sted i Playa del ingles er kasbah centeret, hvor der er forskellige barer, natklubber og diskoteker. Hvis nattelivet i kasbah centeret ikke tiltrækker dig/jer, er der andre alternativer som Yumbo centeret, eller Metro centeret, som også tilbyder et stort udvalg af barer, natklubber og diskoteker.
Tips
I udkanten af Playa del ingles, ligger bydelen San Fernando, hvilket er stedet, hvor størstedelen af beboerne i Playa del ingles bor. Her er priserne normalt lidt billigere, og udvalget i supermarkederne er bredere end supermarkederne, som ligger inde i centrum. Så for dem der er sparsomme, og hellere vil bruge deres penge på andet, kan det anbefales, at kigge forbi San Fernando og handle ind.
Attraktioner
Der er mange attraktioner i og omkring Playa del ingles.
Attraktioner der er værd at besøge, og som kun er en bus eller taxa væk.
• Aqualand Water Park
• Palmitos Park
• Mundo Aborigen