Det skal du have med i kufferten til Gran Canaria

Det skal du have med i kufferten til Gran Canaria

Sommerferien står lige for døren, og mange danskere er klar til at drage sydpå til hvide strande, høj sol, god mad, afslapning og hyggelige oplevelser med familien. De seneste par år er den spanske ferieø Gran Canaria blevet et hit med sine unikke landskabsområder, sit venlige folk og den tropiske stemning.

 

Øen er ikke blot populær i sommerhalvåret. Det blide klima tillader unge, familier og par at købe billetter, pakke tasken og rejse ned og opleve øens rolige skønhed hele året rundt. Men hvad skal kufferten egentlig indeholde? Det ønsker dette blogindlæg at ruste dig til, så du pakker den optimale kuffert til ferien.

 

Sikkerhed fremfor alt

Når du rejser, gør du det med stor sandsynlighed for at koble af fra den grå, travle og vaneprægede hverdag. Ferien er for de fleste et hele, hvor afslapning er i højsædet. For at du for alvor fornemmer feriens restituerende magi, er det vigtigt, at du har ro i kroppen – og det opnås kun, hvis du ved, at sikkerheden er i top.

 

Uheld sker. Selv på ferien. Det kan ikke fuldstændig undgås, at du eller din familie bliver syge eller kommer til skade, men det kan undgås, at et simpelt problem bliver til en større ulykke, grundet at du ikke er ordentligt forsikret eller forberedt.

 

Sørg for, at alle rejsende er vaccineret mindst en uge før afrejse. Difteri-Stivkrampe er klart anbefalet af sundhedsmyndighederne. Generelt er det en god ide at snakke med sin læge om relevante vaccinationer, inden man rejser udenlands.

 

Alle rejsende bør også være dækket af en rejseforsikring, når I rejser. Selvom du måske kun skal være afsted i en uge, er det ærgerligt ikke at få den nødvendige pleje, omsorg og hjælp, ligesom det kan ende i uoverskuelige lægeomkostninger, hvis du ikke er dækket af en forsikring.

 

Essentielle rejseting – og dem, der bare virker vigtige

Du kender nok det med, at du er i gang med at pakke, men ikke helt kan erindre, hvad der bør være med i bagagen. Det er oftest det mest oplagte, du overser. Husk pas. Det er det absolut vigtigste, du skal have med dig. Du bør også have printet alle kvitteringer til biler, overnatninger og aktiviteter.

 

Det er okay at tage en vandflaske med gennem security. Så pak gerne vand og snacks til tiden i lufthavnen. Mange oplever også, at tyggegummi letter propper i ørerne i flyvemaskinen. Pak derfor en pakke eller køb i lufthavnen, så flyveturen måske bliver lidt mere komfortabel.

 

Opladerstikket er det samme i Spanien som herhjemme. Derfor kan du sagtens blot medbringe dit almindelige stik og ledninger til dine devices.

 

Gode vaner

Selvom det umiddelbart kan forekomme nemt blot at hæve penge i lufthavnen eller ved ankomst på hotellet, vil du i virkeligheden nok foretrække at have euro med hjemmefra, så du er mindre hængt op, når du lander – ligesom du kan hoppe direkte i taxaen eller købe en flaske vand, når du tørster ved ankomst til den spanske varme.

 

Det er ofte muligt at tjekke ind på flyet flere dage inden, du skal flyve. Gør med fordel dette; så får du lov at bestemme plads samt får bedre tid i lufthavnen.

 

Forbered dig, inden du rejser. Læs nogle guides, så du har noget at glæde dig til. Vær fælles om rejsen ved også at dele det, I ser frem til at opleve på skønne Gran Canaria. Tag på biblioteket eller brug internettet – det flyder med råd og anbefalinger til de bedste steder og oplevelser på øen.

Uafhængig forbrugersite

Gran Canaria er et uafhængigt forbrugersite.
Vi modtager reklameindtægter, i form af adsense og affiliate.

INFORMATIONER

Gran Canaria Guide
CVR: 35097090
Adresse: Sydvestkajen 3
Postnr & by : 9850 Hirtshals

© Copyright 2014 by NicDarkThemes.com - Made With In Venice