Sådan kommer du på ferie som ”fattig” studerende

Sådan kommer du på ferie som ”fattig” studerende

Det er ingen hemmelighed, at det kan være svært at få råd til at tage på ferie som studerende. Dog er det slet ikke umuligt at få råd til at tage på ferie, selvom du er på SU. I dette indlæg finder du en række tips og tricks til, hvordan du kan komme på ferie, selvom du er en ”fattig” studerende.

 

1. Rejs til billige destinationer uden for sæson

Du er måske ikke klar over det, men faktisk er der stor prisforskel på, om du rejser i eller uden for højsæson. Rejser du i de populære uger af året, såsom uge 7, 28, 29, 30 og 42, vil priserne typisk være en del højere, end hvis du rejser uden for disse perioder. Det er lige så nemt at finde rejser til diverse destinationer, selvom det er uden for sæson. Du skal altså ikke være bekymret for, at det vil blive en hindring for dig at finde en rejse.

 

I øvrigt er der også store prisvariationer alt efter, hvilken destination du ønsker at rejse til. Det er nemlig meget dyrere at rejse til eksempelvis Frankrig, end det er at rejse til et land som Grækenland. Overvej derfor at planlægge at rejse til en billig destination, for så er der med garanti penge at spare.

 

2. Spar, hvor du kan

Uden penge bliver der ikke meget rejse, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du sørger for at spare op, så du kan komme på ferie. Den nemmeste måde at gøre det på er ved, at du laver en oversigt over din økonomi og leder efter små huller, hvor du kan spare. Det kan være, at du har et medlemskab til en streamingtjeneste, du sjældent bruger.

 

Har du ekstra overskud uden for studiet, bør du anskaffe dig et studiejob. Med et job har du nemlig mulighed for at tjene en ekstra skilling hver måned, som du kan spare op af. Det er derudover altid en god idé at få sig noget erhvervserfaring, som du kan skrive på dit CV.

 

Hvad end du har mulighed for at spare 100 kr. eller 1.000 kr. op om måneden, er det langt bedre end ingenting. Med en opsparing er du nemlig ét skridt tættere på at få råd til at komme ud at rejse.

 

3. Overvej et SU-lån

Har du vanskeligt ved både at finde tid til dit studie og et job ved siden af, bør du overveje, om du skal foretage et SU-lån. Et SU-lån kan du optage, hvis du, som navnet antyder, modtager SU. Med sådan et lån har du mulighed for at få et mere økonomisk overskud i hverdagen, så du kan få råd til eksempelvis at komme på ferie.

 

Der er flere faktorer, der spiller ind på, hvor meget du kan låne ved et SU-lån. Derudover har lånet en maksimumsgrænse, så du kan altså ikke optage ubegrænsede mængder af penge. Læs alt det, du behøver at vide om SU-lån, ved at klikke på linket.

 

Vælger du at optage et SU-lån, så husk altid at bruge din sunde fornuft. Lad være med at låne for mange penge til unødvendige ting, men sørg altid for at have kontrol over din økonomi.

4. Skift hotellet ud med alternative overnatningsmuligheder

En af de store udgifter på ferier er de overnatninger, der skal betales for. Mange vælger at bo på hotel, hvilket kan være dyrt. Især hvis du er på SU, er der mange penge at spare, hvis du søger mod andre overnatningsmuligheder.

 

Du kan eksempelvis vælge at leje et værelse eller en lejlighed hos private lejere via AirBnB. Dette er en oplagt mulighed for studerende, da priserne her ofte er væsentligt billigere end på hoteller. Selvom der er mange penge at spare, vil det ikke nødvendigvis påvirke standarden af værelset.

 

Ønsker du at gøre det så billigt som muligt, bør du overveje at bo på et hostel. Bare fordi du overnatter på et hostel, behøver det ikke at være i en køjeseng i en sovesal med 20 andre mennesker. På de fleste hostels har du nemlig mulighed for at leje et privat værelse, men hvor prisen stadig er væsentligt billigere, end hvis du bor på hotel.

Uafhængig forbrugersite

Gran Canaria er et uafhængigt forbrugersite.
Vi modtager reklameindtægter, i form af adsense og affiliate.

INFORMATIONER

Gran Canaria Guide
CVR: 35097090
Adresse: Sydvestkajen 3
Postnr & by : 9850 Hirtshals

© Copyright 2014 by NicDarkThemes.com - Made With In Venice