Las palmas og Arguineguin er populært på Gran Canaria

Gran Canaria er et populært rejsemål for mange familier, hvilket man godt kan forstå, når man ser på den populære ferieøs mange seværdigheder, lækre strande og uendelige muligheder for at slappe af. Mange tidligere besøgende beskriver deres oplevelser som afstressende, og lokalbefolkningen som ‘utroligt venlige’. Kulturen er sydlandsk og spansk-influeret, og der hersker en skøn og afslappende stemning på øen. 

Har du fået lyst til at tage afsted? Inden du pakker kufferten og skynder dig ud i lufthavnen, så læs med her, hvor vi bringer en lille guide til, hvad Gran Canaria kan byde på.

Las Palmas – kultur og strand

Las Palmas er øens største by og hovedstad og er den perfekte blanding mellem storbyferie og strandferie, da alle mulighederne er til stede her fra sand mellem tæerne til shopping og sydlandsstemning på caféerne i skyggen. Byen byder også på et væld af seværdigheder og spændende kulturhistorie, som man endelig ikke må gå glip af. Der skulle derfor være lidt for enhver smag her.

Strandene i Las Palmas lever op til selv de mest krævende strandløvers forventninger til en badeferie. Playa de las Canteras er Las Palmas mest populære strand med sine 5 kms hvide sand og klare vand og mange aktiviteter. I Las Palmas findes også stranden Las Alcaravaneras, der ligger mere sydligt, men er lidt mindre besøgt – men bestemt et besøg værd for dens fantastiske udsigt over havet. 

Las Palmas byder også på en spændende kulturhistorie og masser af seværdigheder for dem, der bliver træt af at ligge på stranden. Der er bl.a. et årligt karneval i februar, hvor man kan se øens beboere klæde sig ud og gå i en parade, der ender i Parque de Santa Catalina. Til dagligdag kan man også opleve kulturhistorien på museerne, der bl.a. har arkæologiske objekter fra den præ-spanske kulturperiode, se den smukke domkirke Catedral de Santa Ana, og for den historieinteresserede er der også Castillo de la Luz, som er en ruin af et gammelt fort, der blev brændt ned under en invasion af pirater i 1500-tallet. 

Arguineguin – hyggelig fiskerby med masser af stemning

Arguineguin er en hyggelig lille fiskerby med masser af stemning for dem, der er blevet trætte af Las Palmas og storbyens mange muligheder og har lyst til at opleve den autentiske stemning i en mindre by.

Byen, som ligger på øens sydkyst, er en ældre by, hvor lokalbefolkningen ikke nødvendigvis alle sammen taler engelsk, men prøv dig af med dit spanske og fagter. I byen kan man gå på det lokale marked og se på de handlendes varer og store udvalg af frugt og grønt eller spise fisk på havnen. 

Der er selvfølgelig også en stor og lækker strand i byen, der beskrives som en af de bedste på øen overhovedet. Her tænkes på den kunstigt anlagte strand Patalavaca, der ligger i det flotte område Anfi del Mar.

Der er kort sagt mange muligheder for en dejlig og afslappende ferie på Gran Canaria med noget for enhver smag – om det er sol og strand, storby, shopping eller kulturhistorie! 

Artikelskrivning af DB Hansen – Apollomedia

Har du oplevet forsinket, aflyst eller overbooked fly de seneste 3 år?
Få op til 4500 kr. i dispensation her