Gør ferien sjovere med et paddleboard
Er du i gang med at planlægge din næste lækre ferie til Gran Canaria og overvejer nu hvordan det hele skal forløbe? Det kan være at du har været der før og derfor allerede ved hvor du skal bo og måske endda har en restaurant eller to, som du gerne vil besøge igen. Det kan også være at det er første gang du skal derhen, så glæd dig.
En sport, der vinder frem over hele jorden
En ting er at du jo selvfølgelig skal nyde solen og den dejlige varme på din krop. Både i udstræk stilling ved havet eller poolen, samt i ansigtet når du nyder en kold drink eller øl. Du skal helt sikkert stresse af og slappe hundrede procent af, så batterierne er fuldt opladet.
Men skal du ikke også opleve noget mere? Er der ikke plads til at opleve og afprøve noget nyt? Der er kommet en ny vandsport på banen de sidste par år, som er blevet yderst populært i faktisk hele verden. Derfor kan du også sagtens prøve dette på Gran Canaria. Sporten kræver et specielt bræt og en åre. Den kaldes SUP board eller paddleboard.
Mulighed for afslapning og solbadning
Det fede og smarte ved at paddleboarde er at det kan gøres på mange måder og med forskellige formål. Det kan sagtens være en meget afslappende oplevelse.
For at opnå denne følelse vil det være en god ide at vælge et sted hvor vandet er meget roligt. Så kan du bare lige så stille padle rundt, mens du nyder naturen og vandet omkring dig. På en dejlig varm dag, vil du også kunne lægge dig og sole lidt på dit board. Alt efter om du er øvet eller ej, så kan man skifte lidt mellem at sidde ned, stå på knæ eller stå oprejst.
Det smarte ved at gøre det på en dag uden for meget vind og hvor vandet er stille, er også at det er en god førstegangsoplevelse. Det vil være nemmere at føle det som en succes og der vil være god mulighed for at prøve de forskellige positioner af.
Når man er rigtig god vil man faktisk kunne dyrke yoga på et paddleboard. Men få lige styr på balancen først.
Paddleboarding på den hurtige måde
Synes du at der skal være lidt mere fart og konkurrence over det, før det virker sjovt og appellerende. Så bør du finde nogle andre der også gerne vil ud på paddleboards. Lav så nogle konkurrencer om at komme hurtigt muligt fra et sted til et andet eller om at kunne forskellige tricks på boardet.
Den er kun jeres konkurrenceånd der sætter grænserne.
Det vil helt sikkert give anledning til en masse sjov og grin, alt sammen noget der vil berige jeres ferie med gode minder.