Aktiv ferie på Gran Canaria

Aktiv ferie på Gran Canaria?

Gran Canaria er et populært rejsemål blandt danskerne, og dette er der masser af årsager til. Gran Canaria har nemlig masser at byde på, hvad end du ønsker en afslapningsferie eller en ferie med aktivitet i højsædet. Læs med her, og bliv meget klogere på, hvordan du kan få en aktiv ferie på Gran Canaria.

Få store fisk på krogen

Omkring De Kanariske Øer er der rigtig gode muligheder for fiskeri, så hvis du elsker at fiske, så er det en oplagt mulighed at gøre det på Gran Canaria. Faktisk er der kun få steder i verden, hvor der bliver fanget så rekordstore fisk, som der fanges omkring disse øer. Du behøver ikke at tage ud på havet i en fiskekutter for at få bid, men kan sagtens fiske fra de fleste moler og stadig være garanteret at få bid næsten hver gang. Det er desuden superbilligt at leje fiskegrej på Gran Canaria, så der er ingen undskyldninger for ikke at svinge linen ud.

Oplev livet under vandet

Er du vild med at dykke, så er det en oplagt mulighed at gøre det på Gran Canaria. Vandet omkring De Kanariske øer er nemlig meget klart og derfor perfekt at dykke ned i. Dykkerudstyr kan lejes mange forskellige steder på øen, så du har rig mulighed for at opleve livet under overfladen.

Selvom der er hajer i havet omkring Gran Canaria, er det ikke nogle, som du skal være bange for. De er nemlig oftest helt små og ufarlige for mennesker. Planlægger du at dykke ved De Kanariske Øer, er det bedst at gøre det om sommeren og efteråret, fordi sigtbarheden her er helt oppe på 25-30 meter. Der findes mange forskellige steder, hvor det er smukt at dykke i områderne omkring Gran Canaria, hvad end du befinder dig i den sydlige og nordlige ende af øen.

Tag på jagt i fremmede omgivelser

Nyder du at gå på jagt, så er det en oplagt mulighed at tage dit jagtudstyr med til Gran Canaria. På øen er der nemlig mange gode muligheder for at gå på jagt, hvor især fuglevildt er attraktivt som bytte. I bjergene er der mange jægere, som jager agerhøns, fasaner, duer, vagtler og vilde kaniner, hvilket du, som turist, også har rig mulighed for.

Vær dog opmærksom på, at jagtsæsonen går fra første søndag i august til den 8. december, så ønsker du at tage på jagtferie på Gran Canaria, skal det være inden for denne periode. Har du ikke noget jagttegn, men kunne du godt tænke dig et, så kan det blive muligt på blot fire dage lige her.

Udforsk øen på egne ben

Gran Canaria er også en oplagt ø at tage til, hvis du ønsker at tage på en vandreferie. Der er nemlig masser af flot natur at se og mange flotte bjerge, som kan bestiges. Dette kan du gøre på egen hånd, men der findes også flere guidede ture, som tager dig med på en rejse gennem Gran Canarias historie. Så find dine vandresko frem, tag en tur til Gran Canaria, og bliv klogere på øens historie, imens du mærker naturen på egen krop.

Uafhængig forbrugersite

Gran Canaria er et uafhængigt forbrugersite.
Vi modtager reklameindtægter, i form af adsense og affiliate.

INFORMATIONER

Gran Canaria Guide
CVR: 35097090
Adresse: Sydvestkajen 3
Postnr & by : 9850 Hirtshals

© Copyright 2014 by NicDarkThemes.com - Made With In Venice