Maspalomas

Maspalomas afslapning for hele familien

Maspalomas er en velkendt ferieby på øen Gran Canaria. Byen ligger meget tæt op af byen Playa del Ingles, hvor du i gåafstand via stranden kan vandre til.

Til forskel fra byen Playa del Ingles er Maspalomas bedre kendt som et mere stille og roligt feriested, hvor familier har mulighed for at slappe af i hyggelige omgivelser uden for meget støj og larm.

Flere familier vælger byen på grund af dens attraktive aktiviteter, såsom tivoli, øen største vandland og golfresort. Byen kan samtidig tilbyde lækre hoteller i høj standard med børnevenlige aktiviteter.

Et af byens kendetegn er det store fyrtårn som er opført i 1886 og som er 65 meter højt, som ligger tæt på stranden og strandpromenaden, hvor der tillige findes utallige shoppingmuligheder.

Stranden i Maspalomas

Stranden i Maspalomas er en af de lækreste på øen. Standen er 5-6 km lang og 100 meter bred. Stranden er kendt for at have et afsnit kun for nudister og homoseksuelle, som ligger mellem Maspalomas og Playa del Ingles. Stranden er bestående af fintkornet sand og tilbyder liggestole mod ekstra tillæg.

De fleste turister benytter stranden længst mod syd, tæt på fyrtårnet. Her tilbydes der mad og drikke på en af de mange restauranter, samt shopping i de tætliggende butikker.

Går du langs strandpromenaden vil du opleve sandskulpturer og udklædte tiggere.

Vandets mange bølger tiltrækker ligeledes de mange surfere, som udnytter de gode muligheder for surfing.

Restauranter og shopping

Byen har et vælg af restauranter, som ligger fordelt henholdsvis ved strandpromenaden og i de forskellige centre. De fleste restauranter tilbyder mange af de almindelige retter, såsom pizza, spaghettiretter og andet. Er du mere til de lokale retter, kan det varmt anbefales at prøve de mange lækre tapasretter, som kan bestå af Gambas al ajillo – dybstegte rejer med hvidløg, parmaskinke, stegte peberfrugter og især de gran canariske kartofler.

Rundt omkring i byen vil du kunne finde adskillige butikker, hvoraf flere er modetøjsbutikker og beautyshops, hvor du betaler en fast pris for varen. Desuden kan du som mange andre steder finde butikker, hvor du kan forhandle dig til en fornuftig pris.

Aktiviteter og underholdning

Byen tilbyder mange aktiviteter for bådebørn og voksne. For de lidt ældre og voksne er der mulighed for at gå samt ride på kamelryg gennem ørkenen, hvor du vil få en oplevelsesrig dag i sanddynerne.

For de mindre og mere eventyrlystne er der mulighed for at besøge øens største forlystelsespark, Holiday World, hvor der er mulighed for at prøve forskellige rutsjebaner og karruseller.

Byen kan ligeledes tilbyde et besøg i Aqualand Maspalomas, som er øens største vandland, med mulighed for at bade i adskillige pools samt prøve alverdens rutsjebaner.

Ønsker du anden aktivitet er der mulighed for at besøge Palmitos park, hvor du kan opleve store akvariums, sommerfugle og orkideer samt Sioux City, som er en western park med forskellige cowboy shows og andet.

I Maspalomas er der garanti for ikke at komme til og kede sig. Mange vælger byen på grund af dens attraktive golfbane, som helt sikkert er et besøg værd for dem som kun har prøvet de danske golfbaner.

Vejret Maspalomas









Uafhængig forbrugersite

Gran Canaria er et uafhængigt forbrugersite.
Vi modtager reklameindtægter, i form af adsense og affiliate.

INFORMATIONER

Gran Canaria Guide
CVR: 35097090
Adresse: Sydvestkajen 3
Postnr & by : 9850 Hirtshals

© Copyright 2014 by NicDarkThemes.com - Made With In Venice