Annonce / rejselinks: Vi kan modtage provision, når du klikker videre. Det ændrer ikke din pris.

Er det muligt at købe rejser på afbetaling?

Drømmer du om at tage afsted på en helt særlig rejse, men har du svært ved at betale for den? Heldigvis er det i dag muligt at købe rejser på afbetaling…

Er det muligt at købe rejser på afbetaling?

Drømmer du om at tage afsted på en helt særlig rejse, men har du svært ved at betale for den? Heldigvis er det i dag muligt at købe rejser på afbetaling hos en række udbydere, hvorfor du ikke er tvunget til at punge ud med hele beløbet på én gang.

Mange danske rejsebureauer tilbyder afbetaling

Flere af de store danske rejsebureauer tilbyder i dag forskellige former for afbetaling eller andre mulighed for at købe deres rejser på kredit. Det gælder både charterferie, krydstogt og skræddersyede rejser, hvor prisen for mange kan være for høj til at betale på én gang.

Typisk fungerer det på en sådan måde, at man indbetaler et depositum ved bestillingen og derefter betaler resten af beløbet i rater frem mod afrejsedagen. Det betyder, at du får mere tid til at finde pengene og dermed også gøre ferien lidt mere økonomisk overkommelig.

Udover de traditionelle rejsebureauer, er der faktisk også en række rejseplatforme og bookingsider, der tilbyder finansieringsløsninger i samarbejde med betalingsudbydere som eksempelvis Klarna. Det er en fordel, da det kun er med til at give dig endnu flere muligheder for fleksibel betaling.

Er blevet mere udbredt at købe rejser på afbetaling

For bare få år siden var afbetaling på rejser noget, du kun kunne finde hos et lille udpluk af udbyderne. I dag er billedet et helt andet, og efterspørgslen fra de danske forbrugere har fået langt flere rejsebureauer til at implementere en mulighed for afbetaling.

Udviklingen hænger tæt sammen med den generelle stigning i brugen af delbetaling på tværs af en lang række kategorier. Danskerne er med tiden blevet mere komfortable med at dele store udgifter op, og rejser er et naturligt køb at anvende denne tankegang på.

Sociale medier og den store mængde rejseinspiration på nettet har desuden øget danskernes rejselyst. Det betyder dog også, at drømmeferien kan koste mere, end man har sparet op, og her er afbetaling for mange den løsning, der gør det muligt at realisere drømmen alligevel.

Hvad skal man være opmærksom på ved køb af ferie på delbetaling?

Selvom afbetaling på rejser umiddelbart ser ud til at være en praktisk løsning, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i alle gældende vilkår, inden man forpligter sig. Undersøg altid, om der er renter eller gebyrer forbundet med aftalen, da det kan ende med at gøre din ferie væsentligt dyrere.

Vær også opmærksom på, hvad der sker, hvis du bliver nødt til at aflyse rejsen. Det skyldes, at der kan være forskel på afbetalingsaftalerne og afbestillingsbetingelserne fra udbyder til udbyder, og det er klogt at sikre sig, at du er dækket ind i tilfælde af uforudsete hændelser.

Endelig bør du kun forpligte dig til at købe en rejse på afbetaling, som du er sikker på at kunne honorere hver måned. En ferie bør ikke skabe økonomisk pres i hverdagen, og det er derfor vigtigt at være realistisk om, hvad du kan undvære hver måned, så du ikke står i en situation, hvor du ikke kan betale ydelserne.

Er det muligt at købe rejser på afbetaling?Find din rejse