Santa Lucía de Tirajanas historie strækker sig tilbage til den præhistoriske periode, hvor guancherne beboede den frugtbare kalderas skråninger. Området regnes for guanchernes sidste tilflugtssted før den castilianske erobring i 1483, centreret om klippefæstningen La Fortaleza, og selve kommunen blev først officielt oprettet i 1835, da sognet udskiltes fra sine naboer.
Det, der gør landsbyen særlig, er beliggenheden midt i Caldera de las Tirajanas, en enorm vulkansk kedel, hvor palmelunde, terrasserede marker og fyrreskov mødes i et af øens mest frodige indlandslandskaber. De traditionelle gårde med teglstenstage, spredt mellem oliventræer og palmer, vidner om en levende landbrugskultur.
Et besøg i Santa Lucía handler mere om ro og landskab end om seværdigheder i klassisk forstand: en spadseretur gennem de hvidkalkede gader, et kig til den lokale kirke, og gerne en afstikker til udsigtspunkterne i kalderaen, hvor man kan se hele den vulkanske skål udfolde sig.
Stedet er ikke oplagt at kombinere med et strandophold på en enkelt eftermiddag, da vejene ind i kalderaen er smalle og snoede. Bedst er et roligt formiddagsbesøg, gerne kombineret med en tur til nabolandsbyen Fataga, og med bil som eneste realistiske transportmulighed.
Foto: LUIS MATIAS LOPEZ RI…, CC BY-SA 3.0. Billedet er beskåret og komprimeret.
